Del 2
Jordbrugsstudiegruppen
(JSG) blev til efter initiativ fra to landbrugselever, Jørgen Trandbjerg og
Flemming Olsen, som havde skrevet et åbent brev - trykt i forskellige relevante
aviser - i efteråret 75; og som i sit egentlige udgangspunkt havde etableringen
af andre ejerskabsformer i landbruget, særligt andelsbrug. De to studerende,
samt mange andre inden- og udenfor landbruget, præget af tidsånden, ønskede et
opgør med kapitalismen og dens produktions- og livsformer, snarere end et opgør
med den måde natur og miljø indgik i produktionen på. De to initiativtagere
måtte dog sande, at blandt dem der mødte op til det første møde, var der en
udbredt interesse og stærkt engagement for netop den økologiske tanke. Nogle af
deltagerne havde tidligere været involveret i et samarbejde med
forsøgsstationen Rissø, hvor økologiske driftsmetoder var blevet afprøvet - og
de kom til at udgøre en vigtigt drivkraft i den undergruppe af Jordbrugsstudiegruppen,
der blev kaldt Sjællandsgruppen og som også i løbet af de næste par år blev
involveret i etableringen af Svanholm. Det er blevet nævnt at 'økologerne' i
JSG generelt havde en
universitetsbaggrund og på den vis var stærkere stillet i diskussionerne. De
kunne både argumentere overbevisende med baggrund i videnskabelig forskning, i
nogle tilfælde forskning de selv havde del i; havde et mere indflydelsesrigt
netværk og var simpelthen bedre til at konkretisere og samarbejde om praktiske
løsninger, netop fordi de havde en mere ligesindet indstilling qua deres
uddannelsesniveau. Jeg vil ikke kommentere det yderligere, men der er
utvivlsomt en interessant parallel til lignende dagsordensættende processer i
foreninger og bevægelser.
I forlængelse af
ovenstående skal det ligeledes nævnes, at selvom diskussionerne i JSG
overvejende var præget af fundementale overenstemmelser, så var der noget
geografisk på spil. De kræfter i JSG, der var mest optaget af samlivs- og ejerskabsformerne
og de formelle strukturer omkring landbruget, var groft skitseret centréret i
Jylland, og de mere økologisk interesserede, centréret på Sjælland. Det var det
politiske/ samfundsøkonomiske der først og fremmest drev de jyske medlemmer og
de dannede på deres side af bæltet en undergruppe der hed Landbrugskollektivet,
som i 76 delte sig i to kollektiver af 4 personer, der hver især købte og
forsøgte at etablere andelsbrug i løbet af 1977. På daværende tidspunkt var det
ikke muligt, i henhold til landbrugsloven, at eje jorden i fællesskab og begge
kollektiver måtte søge om dispensation (ligesom Svanholm måtte året efter, med
samme resultat), hos ministeren, for at gennemføre deres forehavende. Selvom ansøgningerne,
og JSGs arbejde generelt, forsøgte at italesætte en konstruktiv løsning af
generationsskifte-problematikken, der allerede dengang voldte landbruget svære
kvaler, blev det til et afslag og både Dyrevig og Søgaard, som de to gårde hed
og stadigvæk hedder i dag, måtte drives som interessentskaber (også på
dispensation). I parentes bemærket, kan det dog nævnes at Jordbrugsstudiegruppens
arbejde og i nogen grad offentlige medvind (oliekriserne havde også gjort sit),
fik de politiske følger, at et udvalg for Alternative Besiddelsesformer i
Jordbruget, blev nedsat og året efter i 1979 kom med en betænkning - der dog,
som formålet antageligvis hele tiden havde været, blev syltet. Selvejet var en
hellig ko.
Tilbage til økologien.
Der var vel en halv
snes 'giftfri' landbrug på landsplan, som ikke var biodynamikere, og blandt dem
også ildsjæle, der har spillet en stor og væsentlig rolle for økologiens
udbredelse, men den mest prominente løftestang for udbredelsen af den
økologiske jordbrugsdrift kom med etableringen af landbrugskollektivet Svanholm, ved
Skibby i Nordsjælland. Her var dels mange ideologiske kræfter samlet, dels et
stort fungerende landbrug, der nu reelt i praksis skulle omlægges til at være
'giftfri' og, ikke mindst, skulle finde afsætning af deres produkter til en
bredere kundekreds end indkøbsforeningerne. Allerede samme år som kollektivet
overtog godset, var FDB (i dag Coop) inviteret på besøg, for at diskutere en
mulig samarbejdsaftale. Samarbejdet med FDB kunne der skrives en hel artikel om
for sig selv - men her nøjes vi med at konstatere, at samarbejdet kom istand og
at stiftelsen af Landsforeningen af Økologiske Jordbrug (LØJ - 1981) på en måde
var forudsætningen for at brugsforeningerne tog de økologiske avlere alvorligt.
Det er en pudsig ting, at før de regler, krav og kontrolforanstaltninger, der
var nødvendige, for at kunne sælge varene under dette nye navn, blev forhandlet
på plads mellem medlemmerne af den nye forening, hvilket primært bestod i at
oversætte IFOAMs regelsæt til dansk, så var der en årrække hvor den eneste
mulighed for reelt at kunne leve op til leveringskravene i aftalen med FDB, var
at købe ind hos biodynamikerne.
Sideløbende med at foreningen tog form, kom der også et tidsskrift på banen, der blev et vigtigt organ for den tidlige bevægelse. Praktisk Økologi, mere eller mindre et en-mands-foretagende ved geologen Troels Østergård, som havde baggrund i NOAHs landbrugsgruppe, kom fra sin søsætning i 1981 til at være det forum, hvor international forskning, udviklinger og erfaringer blev præsenteret. Østergård var med i IFOAMs bestyrelse op gennem 80erne.
I 1982 kom Den
Økologiske Jordbrugsskole ved Åbyhøj i Vendsyssel til. Aage Dissing, agronom og
mælkeproducent, som selv havde været blandt pionerene indenfor økologien, var
sammen med en række fagfæller bag etableringen. Jeg har talte med nogen af de
elever, der var med på de første årgange, og det lyder virkelig som en
'gründerzeit' - en tid præget af engagement, fællesskabsånd og modkultur, økologien
var stadig på dette tidspunkt marginaliseret, og omgæret med fordomme og kritik
fra det 'rigtige' landbrug. En kilde fortalte, at da LØJ skulle holde
pressemøde, havde man aftalt at møde op i jakkesæt og slips, i håb om at
indholdet og ikke formen kunne få spalteplads. Men journalisterne fandt een
blandt publikum, der havde islandsk sweater og kæmpe busket hår - og det var
selvfølgelig hans billeder, der blev vist med omtalen. Økologien havde måske
nok en vis medvind i kraft af en øget bekymring for miljøet og tidsånden, men
blandt forbrugerne, landbruget og forskningsinstitutionerne var interessen i
bedste fald ligegyldig. Men vi er også her nået frem til, at bevægelsen faktisk
får en gryende politisk opmærksomhed og begynder at koordinere nogle af dens
mærkesager med SFs folketingsgruppe.
Mere om det i del 3.
God jul.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar